Kosmetisk tandpleje

 
 

Kosmetisk tandretning
- et smukt smil uden skæve tænder

Smilet skaber kontakt, viser imødekommenhed og åbner op for dialog. Et smukt smil er med til at gøre en forskel og har stor betydning for det enkelte menneskes møde med omverdenen.

Er du ked af at have skæve tænder, som skæmmer dit smil, så kan vi måske hjælpe dig.

De anvendte behandlingsformer på klinikken hedder LiteWire, ClearStep og ClearCorrect.

Kontakt os, og hør mere om kosmetisk tandretning.

Kosmetisk tandbehandling
- hvide fyldninger, kroner og facader

Kosmetisk tandbehandling går ud på at fremstille flotte tænder, som passer til dit ansigt og giver dig et flot smil. Samtidigt tilstræbes der lang holdbarhed.

 

Tandsmykker - i guld, hvidguld eller med diamant

Tandsmykker på fortænderne kan fremstilles i almindeligt guld samt hvidguld i forskellige former og størrelser og kan også fås med indlagt diamant i forskellige størrelser. Man kan også få påsat forskellige sten direkte på tanden.

Du kan se vores udvalg i receptionen eller medbringe dit eget.

Pris ca. 1550 kr. afhængigt af hvilket smykke du vælger

Blegning af tænder og kosmetisk tandretning

Vi har en del års erfaring i blegning af tænder, kosmetisk tandbehandling med plast/facader og kosmetisk tandregulering. Vi følger udviklingen tæt, så vi kan tilbyde dig de sidste nye tiltag for at give dig et smukt smil.

Blegning af tænder - smukke, hvide tænder

Et vindende smil og hvide tænder giver indtryk af en sund og velfungerende person. Flotte tænder og et flot smil er en god kontaktskaber. Gennem tiden har vi på klinikken afprøvet flere blegemetoder: blegning på en time med en blegelampe, klinikblegning med koncentrerede blegemidler, paint-on blegning samt blegning med blegeskinner.

 
pexels-pavel-danilyuk-6812502.jpg

Blegning med blegeskinner er let og sikkert

Tandkødet skal være sundt og fyldninger tætte. Eventuelle huller skal laves inden blegningen kan starte og måske skal gamle fyldninger skiftes efter blegningen.

Der tages et aftryk af tænderne, og ud fra aftrykket fremstilles en blegeskinne, der passer præcist til dine tænder. Når skinnen er fremstillet, vil du blive instrueret i brugen af ​​blegegel. Med de nye blegemidler opnår du et godt resultat allerede efter få dage.

Det kan tage længere tid, hvis dine tænder er meget mørke/gule fra naturens side.

Tændernes naturlige ældning giver en gullig farve som kommer inde fra tandbenet.

Du skal ikke have Coronapas og mundbind, men du skal være symptomfri.