Tandkosmetik
- blegning af tænder og kosmetisk tandretning

Udviklingen inden for tandkosmetik går stærkt. Vi har mange års erfaring i blegning af tænder og kosmetisk tandbehandling. Endvidere kan vi også i dag tilbyde kosmetisk tandretning med Inman Aligner. Samtidig følger vi udviklingen tæt, så vi kan tilbyde dig de sidste nye tiltag for at give dig et smukt smil.

Kontakt os, hvis du overvejer en tandblegning eller anden tandkosmetik - ring på 66 15 80 35.

Blegning af tænder - smukke, hvide tænder

Et vindende smil og hvide tænder giver indtryk af en sund og velfungerende person. Flotte tænder og et flot smil er en god kontaktskaber.

Gennem tiden har vi på klinikken afprøvet flere blegemetoder: blegning på en time med en blegelampe, klinikblegning med koncentrerede blegemidler, paint-on blegning samt blegning med blegeskinner. Vi fandt, at blegning med skinner gav det bedste resultat. Da blegningen blot skal gentages ca. 1 gang om året, har vi valgt at anbefale netop denne metode, fordi du selv kan gentage blegningen efter behov. Når du i forvejen har blegeskinner, behøver du efterfølgende kun at bestille ekstra blegetuber.

Blegning med blegeskinner er nemt og billigt

Tandkødet skal være sundt og eventuelle fyldninger tætte. Måske skal gamle fyldninger skiftes efter blegningen - eventuelle huller skal dog laves inden blegningen kan starte. Der tages et aftryk af tænderne, og ud fra aftrykket fremstilles en blegeskinne, der passer præcist til dine tænder. Når skinnen er fremstillet, vil du blive instrueret i brugen af blegegel. Med de nye blegemidler opnår du et godt resultat allerede efter få dage. Det kan tage længere tid, hvis dine tænder er meget misfarvede, men du vil kunne se forskellen meget hurtigt.

En tandlægekontrolleret blegning er uden bivirkninger. Du skal regne med en udgift på ca 3450 kr.

Kosmetisk tandbehandling - hvide fyldninger, kroner og facader

Kosmetisk tandbehandling går ud på at fremstille flotte tænder, som passer til dit ansigt og giver dig et flot smil. Samtidigt tilstræbes der lang holdbarhed.

Hvide fyldninger: almindelige fyldninger kan udføres i plast/porcelæn, som har tandens hvide farve. De hvide tandfyldningsmaterialer (plast og porcelæn) er af meget høj kvalitet, både når det gælder udseende og holdbarhed.

Porcelæns-/plastfacader: disse typer fyldninger kan fremstilles, hvis du ønsker at lukke et stort mellemrum mellem fortænderne, og/eller hvis du ønsker at ændre tændernes form, farve eller stilling. Porcelænsfacader er de mest holdbare og er en slags ”porcelænsforside”, der limes på tanden efter en mild slibning af tanden.

Porcelænskroner: kroner, som især fremstilles til fortænder, som er skadede og skal styrkes. Samtidig kan man rette på tandens form, farve og udseende, så den er i harmoni med de andre tænder og giver dig et flot udseende.

Er du interesseret i kosmetisk tandbehandling og er i tvivl om, hvordan du kommer til at se ud, kan vi fremstille modeller, så du kan se resultatet, inden du beslutter dig.

Tandsmykker - i guld, hvidguld eller med diamant

Flere og flere får påsat forskellige tandsmykker på fortænderne. De kan fremstilles i almindeligt guld samt hvidguld i forskellige former og størrelser og kan også fås med indlagt diamant i forskellige størrelser. Man kan også få påsat forskellige sten direkte på tanden - det er meget enkelt.

Prisen vil afhænge af det påsatte tandsmykke fra ca 800 kr.+ prisen på tandsmykket.

Tak for din henvendelse, som nu er registreret.
Vi vender tilbage snarest muligt.
Tandros.dk uses cookies. We store information about your visit in order to provide you with a better experience . OK
Tak for din henvendelse, som nu er registreret.
Vi vender tilbage snarest muligt.